søndag den 6. maj 2012

Ugen der gik + infomøde

Hej alle :)

Har haft en hård men også rimelig lækker uge.

Onsdag startede de skriftlige eksamner, startede ud med matematik. Syntes egentlig det gik fint, problemregningen var dog lidt svær efter min mening, der var nogle ting jeg simpelthen slet ikke kunne finde ud af, men resten gik fint. Efter det trængte jeg bare til at komme ud i det gode vejr og sole, meeeen skulle da også lige på arbejde, lidt øv når jeg regner med at se sådan ud til sommer:





Torsdag var der dansk eksamen, det var læseprøve og diktat. Tror det gik fint, plejer altid at gå ens og tror ikke denne gang var en undtagelse. Efter det skulle vi stadig være i skole, men vi skulle bare se film. Efter skole tog jeg til københavn med to veninder og kiggede på noget lækkert tøj, købte dog ikke noget hvilket sjældent sker. Igen blev mit soleprojekt afbrudt, men når det skyldes dejlige veninder og en dag i københavn er det helt ok.

Fredag startede dagen med en konfirmation klokken 13:30. Var dog ikke gæst, istedet skulle jeg severe. Det gik fint, der var ikke så meget at lave så det var let tjente penge. Efter det tog jeg videre til min søde venindes konfirmation hvilket var super hyggeligt, og så var hun bare så fin. Det endte også med at jeg tog hjem ved en 3-tiden (om natten), så det kan man vidst godt sige var en skøn aften.

Lørdag var jeg helt færdig, men det endte dog alligevel med en tur til lyngby med min mor og søster. Fik en lækker kjole af min mor så det var jo lækkert :P Om aftenen slappede jeg bare af med min bror og søster.

Søndag (idag) var jeg til informationsmøde. Det var en lang dag som jeg havde frygtet ville blive meget langtrukken, men det var faktisk super hyggeligt og det var dejligt at få snakket med nogle forskellige der også skal afsted. Man skulle lave en masse øvelser som gjorde at man let kom i snak med nogen og det var helt klart en rigtig god dag, også er det jo fedt at man måske har mødt nogle af dem man skal på soft landing camp med. Efter det tog jeg bare ind til byen og spiste med mine forældre. Lige nu sidder jeg bare i min seng og slapper af, skal til dansk skriftlig fremstilling imorgen, hvilket jeg faktisk lidt frygter da jeg ikke er super god til at finde på og sætte kommaer, men det skal jo nok gå fint som det plejer.




onsdag den 25. april 2012

Eksamen

Så blev det dagen hvor vi fik at vide hvad vi skulle til eksamen i. Udover det man skal op i, skal jeg også op i geografi og historie. Geografi er jeg meget glad for, men historie var nu ikke øverst på listen. Men altså jeg er bare lykkelig for at det ikke blev tysk, men historie kom nu lige efter tysk som værste ting men jeg er mest bare glad for det ikke blev tysk, da det ville være forfærdeligt når jeg nu intet tysk kan.

På næste søndag skal jeg til informationsmøde og den 14 maj, skal jeg have min sidste vaccination og have tuberkolose testen, så håber det kommer til at gå godt og at det ikke bliver for smertefuldt.

Skriver igen når der sker noget :)

torsdag den 19. april 2012

Infomøde ++

Hej alle

Ved godt det er ved at være lidt siden jeg har skrevet nu, men der har bare ikke været det vilde at skrive.
Jeg har ikke fået noget nyt at vide siden sidst (ellers havde jeg selvfølgelig også skrevet).

Den 6 maj skal jeg til informationsmøde, hvilket jeg tror bliver meget godt. Jeg skal være der klokken 10 tror jeg også varer det vidst indtil klokken 17, så det bliver en lang, men forhåbentlig også god dag.

Idag skulle jeg trække mit emne til dansk eksamen, hvor jeg trak "det moderne gennembrud", ved ikke lige præcis hvad der skete der men det finder jeg vel ud af, også var det jo bare super at jeg ikke trak lyrik! På onsdag skal jeg så trække hvad jeg ellers skal til eksamen i, efter det er der så skriftlige prøver også sidste skoledag og læseferie. Det bliver virkelig bare luksus, da jeg lige nu er utrolig træt af skolen og eksamen snak. Men i kan da lige få et dejligt stemningsbillede fra biologi.


Kan skrive på onsdag hvad der bliver trukket ud, eller før hvis der skulle ske noget spændende :)

tirsdag den 27. marts 2012

Misbrugt i værtsfamilien

Hej alle

Forleden dag var der et program i fjernsynet på DR1, som handlede om unge der tog til USA som udvekslingsstudent. Det var så unge der blandt andet var med, som fortalte om nogle forfærdelige ting de havde oplevet i deres værtsfamilie. Udover det havde deres organisation ikke givet den støtte som de burde, og jeg syntes det må være forfærdeligt at stå i deres situationer. Heldigvis for mig, handlede det ikke om Explorius, men om interstudies og STS, to organisationer jeg også overvejede at rejse med, så det er jeg selvfølgelig glad for at jeg ikke valgte at gøre. Under hele programmet sad jeg virkelig med en klump i halsen og frygtede næsten at tage afsted, men hurtigt efter havde explorius skrevet inde på facebooksiden for dem der skal afsted i år, og det gjorde selvfølgelig at man blev lidt mere tryg. De har efterfølgende også sendt beroligende mails og det gør at jeg på ingen måde er utryg ved situationen og at jeg stadig glæder mig enormt meget.

Jeg syntes at man burde se videoen hvis man skal være udvekslingsstudent, selvfølgelig ikke for at blive skræmt væk, men så man kan sørge for at man er forberedt hvis der skulle opstå situationer som disse. Det skal så også siges at det er situationer der sker meget sjældent (har jeg hørt).

Videoen kan man finde på DR´s hjemmeside, og programmet hedder bag facaden - misbrugt i værtsfamilien.

- Victoria

lørdag den 17. marts 2012

Weekenden

Lige nu sidder jeg i et af mine mange øjeblikke hvor jeg drømmer mig hen til USA.
Var ude med veninderne igår, og har bare slappet af idag. Sidder i dette øjeblik og læser blogge om folk der er i USA nu, og ser gossip girl. Er hos min far og fordi min mor er i Prag passer vi mine hunde der er hos min mor normalt. Så nu sidder jeg i vores lille chaiselong, som virkelig kun passer til en, sammen med begge hunde. Min store hund har overtaget halvdelen af den og fylder benpladsen og min lille hund fylder halvdelen af den plads der er tilbage, så ja, sidder bare en liiiile smule klemt, men kan ikke få mig selv til at flytte dem det er jo meget sødt. Har haft 2 dejlige dage, igår var jeg som sagt ude med nogle af mine veninder, og idag har jeg bare sovet og slappet af og spist pizza med min daddy.

hmm.. dette indlæg er vel rimelig ligegyldigt, men når man sidder og læser om andre der er afsted glæder man sig bare endnu mere, og ville ønske det var en selv, også er dette vel også et af mine "gode indlæg" og ikke et hvor jeg vil brokke mig ;)

lørdag den 10. marts 2012

En lille update

Et kort indlæg til folk som følger min blog.

Først vil jeg gerne sige tak. Er så glad for at se at der faktisk er nogen der læser min blog, på trods af de få indlæg der bliver skrevet. Det er bare sådan at der lige pt. intet er at skrive. Jeg hører ikke noget, og der går sikkert også lang tid før jeg gør. Jeg skal først til informationsmøde i maj, og jeg skal ikke noget omkring mit udvekslings år inden. Jeg er ved at være godt træt af at gå i skole, og jeg kan slet ikke vente til det bliver sommer så jeg kan komme afsted. Folk begynder at få værtsfamilie og jeg kan ikke vente til det bliver min tur! Har stået som "unplaced" i 59 dage.... lidt øv, men den rette værtsfamilie er vel bare ikke fundet endnu, så jeg må jo vente spændt. 

En ny ting jeg vil gøre på bloggen er at fremhæve de gode ting der sker i mit liv. Lige nu kan jeg kun diske op med deprimerende indlæg om at jeg glæder mig, vil have en værtsfamilie og at jeg er utålmodig. Jeg vil ikke kigge tilbage på forberedelserne til mit år og slutningen af min folkeskole, og se deprimerende indlæg hele tiden. Jeg glæder mig til sommer, ja. Men det bliver da også trist at skulle gå ud af folkeskolen, så derfor vil jeg begynde at skrive om de gode ting i den her periode også selvom det måske ikke har så meget at gøre med mit kommende år. Den her blog er lavet for at folk kan følge med i hvad der sker, men også for at jeg skal kunne kigge tilbage på det hele, og tænke på alle mine oplevelser. Bloggen skal ikke være en modeblog eller et eller andet i den stil, men et sted hvor jeg kan komme ud med mine tanker og oplevelser, det skal være en personlig blog, primært om mit udvekslings år, men det skader jo ikke med nogle positive indlæg her og der om andre ting. Så ja, det vil jeg prøve at se om jeg kan få gjort. Da der også er folk som ikke kender mig der følger bloggen, vil de på den her måde også få et større indblik i mit liv, og finde ud af hvem jeg er som person og det syntes jeg også er en fordel hvis de skal følge mit liv i et helt år.

Håber i syntes det er en god idé og at i fortsat vil følge min blog :)

lørdag den 14. januar 2012

Om mig

Hej alle

Da det indtil videre ikke er folk jeg kender der læser min blog og hvad jeg ved af, kun er udvekslingsstudenter der læser med, syntes jeg lige jeg ville lave et indlæg om mig. Har endnu ikke givet mine venner mit blognavn, da det måske ikke er så spændene da jeg jo allerede har fortalt dem alt. Jeg kan se at i den sidste måned har jeg allerede haft omkring 320 sidevisninger uden mine egne, så det må jo betyde at der er nogen der læser med. Ved ikke om der måske er nogen gentagelser om mig, men det er måske et indlæg jeg burde have lavet fra starten af. Ups.. 

Jeg hedder Victoria og jeg lige fyldt 15. Jeg har fødselsdag d. 24/12-96 så det vil sige jeg har fødselsdag sent på året og derfor altid er blandt de yngste. Jeg bor i Espergærde med både min mor og far, og da de er skilt bor jeg to steder. Espergærde er en by i Nordsjælland, ikke særlig stor, og ca. 40 minutter fra København. Jeg går på en skole der hedder Mørdrupskolen hvor jeg går i 9 klasse. Jeg er glad for mine skole og jeg har også nogle fantastiske venner, og det bliver svært at flytte fra dem, men jeg kommer jo tilbage. Jeg har en storebror og en storesøster, som jeg da også kommer til at savne ;) Jeg har valgt at tage på udveksling, fordi jeg tror det bliver en vild oplevelse og jeg ville gerne prøve at leve et andet sted med nye mennesker og bare opleve det amerikanske. Alt det med hvem jeg rejser med og hvor langt jeg er i processen kan i læse i de andre indlæg :) Jeg kommer til at savne alle, men jeg tror det bliver rigtig fedt alligevel.

Til sidst vil jeg også lige vise et billede af mig selv, og jeg håber i har fået et lille indblik af hvem jeg er indtil videre :)


Hehe, mine hunde kom lige ind og syntes også lige de skulle nævnes da jeg ved jeg kommer til at savne dem rigtig meget! Savner dem nogle gange når jeg ikke har set dem i en uge bare. I får også lige et billede af dem haha.